Du kunne være blevet på den smalle bred ved havet
og ha’ lagt dig til at drømme
øjeblikket som det var
til tidevandet drog dig ud i indigo
til tiden tog dig til sig
og lod mørket lukke sig i bølgeslag
blidt sukkende og salt som havet selv
så dybt som himlen ikke siden set i dine øjne
og du kunne være druknet lykkelig
den time spejl og ansigt gik i ét
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar