Der hænger en svag, ram lugt af sved og kropslighed i rummet, men over den svæver en umiskendeligt kunstig duft af fyrnåle. Han tager klæderne af og lægger dem pænt sammenfoldet over en stoleryg. Så læner han sig tilbage i sengens puder.
Han er klar. Nu begynder forestillingen. Kvinden, som han nu ser i modlys mod vinduespartiet, affører sig sin kimono og ryster håret. Hendes konturer står tegnet mod det lette gardin. Han ser ufravendt på hende, da hun kryber op over ham og sætter den fantasi i værk, som han har beskrevet. Først senere, da sansningerne bliver så intense, at de kræver hans fulde opmærksomhed, lader han øjnene glide halvt i.
Bagefter er lugten af sved og kropslighed gennemtrængende, og han kan ikke længere mærke duften af fyrnåle. Inden han igen ifører sig klæderne, låner han badet og skyller duftene af sig. Hans korte hår vil være tørt igen, inden han når hjem. Imens han bader, ifører kvinden sig atter sin kimono. Hun tager sedlerne fra natbordet - tæller efter, at han nu også har lagt det ekstra gebyr - og åbner vinduet på klem, så en frisk brise løfter det røde gardin, stryger ind i rummet og letter den tunge luft.
Han er helt rolig og afslappet, og han tænker ikke længere på tæver, da han smilende træder ind ad døren derhjemme og rækker munden frem til de kys, som han forbeholder en anden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar