lørdag den 23. august 2008

Dræbersnegl

Du går i cirkler
du drejer indad
i sneglens spiral glider
ud gennem afløbet
ind i dit eget
øres tavshed
du forsvinder fra verden sådan
kan du undgå at forholde dig
til livet sådan
kan du lade som om
du ikke eksisterer
imens du udsletter andre

0 kommentarer: