Med opmærksomhed på dit nærvær i rummet
og det muliges usandsynlighed
strækker jeg tanken imod dig
over afstanden mellem to linier
Dit kodesprog lader mig ikke i tvivl
om signalværdien i bevægelsens tøven
Jeg griber et kærtegn slet skjult i din hånd
og vender mig roligt mod ønskernes brønd
mens det usandsynliges mulighed
spejles i en udgået pære
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar