Billedskøn

Det er det diffuse lys
det hammershøjske islæt
i en linies bløde brydning
mod en flade i et ansigt
retoucheret ned til skønhed
Det er støvet i en fremmed
stemmes gammelkendte stålklang
Det er denne enkelhed
der én gang til har lokket
lyset frem af pytterne
på stien tilladt drømmeskær
at danse i de tomme spejles
tavshed som en sommerfugl
der fanget bag en rude mat af snavs
forgæves kaster sig mod
solens blege indfald