For første gang er min kærlighed rolig
er den en flod ved hvis bred jeg kan sidde
og stille betragte dens stadige løb
dens løb som jeg ikke kan standse
langt mindre end jeg kan standse dit
mod de vidder du higer efter
Og ville jeg standse det?
Elsker jeg ikke netop din vej
din søgen mod større verdener?
Og elsker jeg ikke flodens løb
utilpasset bekræftende livet
som den baner sig vej gennem gadens
opbrudte asfalt nedslidte sten
og henkastede affald
med retning mod mørke og undergang
men med længselen mod havet intakt?
En opdæmmet flod
hører op med at være en flod
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar