lørdag den 23. august 2008

It's magic

Han spiller skak
som en Kasparov
suverænt
i tre træk har han sat hende skakmat
måske det blot skyldes at
hun sidder blændet af solen
og af samme grund hidtil har troet
de spillede Hjerterfri
Det er sådanne taskenspillerkunster
hans Skygge benytter sig af
selv er han for ærlig
til at snyde i spil
så godt kender hun ham dog
efterhånden:
Pan alias Illusionisten

Ingen kommentarer: