Insignifikant

Træt ind til marven af hedehvid himmel af træers massivtgrønne ro træt af stilstand og dæmpede stemmer og latter fra plænerne bagved de støvede ruder træt indtil døden af drømmes gentagelse vrangtyranni diskrepansen imellem erfaring og håb føj for satan blindt stirrende huse står hvor de stod dagen før intet nyt under solen og dynen af danmarksfad sommerbleg hverdag det gen-tagnes grimhed spejler kun tomhed træt træt ind til marven af ingenting ingen at tale om intet med tomrum bag tomrum rejser sig under en hedehvid himmel mens urene tikker i cirkler i cirkler begejstringen gemt under gråtoner gadens trafikstøj en susen der blot varer ved indtil natten igen falder på med sin tavshed kun for at holde dig vågen i tinitussusen spændt op som en fjeder af modstand hvidglødende ind i din hjernebarks mudrede væv spændt ud på det svedige lagen - insignifikant