Krystalluften har jeg

Krystalluften har jeg
og kragernes spottende klang
under vinterbleg himmel

Træernes strenge figurer
står blottet i dagenes lysfald
som rækker af tegn på papir

Blæsten i granerne har jeg
og kulden i jorden
under de fugtige blade

Dit åndedræts slør
mod mit kølige ansigt
og vandet som bruser i bækken

Forventningens glæde
på udrejsen hyldet i civilitet
når vi mødes igen

Flammer i pejsen har jeg
og gløder på skumringshimlen
der strækker sig drømmefjern

Dit greb om min nakke
har jeg og sukket som frydefuldt
vrister sig løs af min strube

Roen på hjemrejsen har jeg
og tilliden til at signalerne
langs banelegemet fungerer

Nætternes tavse ensomhed
har jeg og dagningens mismod
når drømmene svigter

Gråvejr og klart vejr
og bygevejr har jeg
og storme der sprænger træerne fri

Alligevel længes jeg
efter det dunede løvspring
skovmærkernes duft

Alligevel længes jeg
efter den blomstrende hæg
og majrosers læber i hegnet

- efter dit favntag i uvejr
august måneds tordenregn
melankolien silende ned over ruden

Livet i dette nu har jeg
og hvert sekunds tillid og tvivl
skælvende aks under brisens adspredte kærtegn

Alt dette har jeg
alligevel længes jeg
efter den lænke af tegn som ikke kan brydes
efter én eneste lysende sætning
efter det enkleste ord