lørdag den 23. august 2008

Dråber

Driver gennem døgnet driver gennem dagene regn drypper vandet siler gennem huden vandet gennemvæder sjælen dråber samler sig til floder samler sig til svale søer sjælen drypper denne susen i min stemme længselsbruset snart forstummet denne susen gennem løvet regnvejrsstøvet over græsset sjælen drypper diamantlys det er sent det er september alt er sagt for længe siden og jeg driver gennem døgnet sjælen drypper gennem dagene så let som støv der hvirvles op fra stierne de solskinstørre timer tung som tøj glemt på en tørresnor i byger af september sjælen drypper regn den sene tunge sommerregn der driver gennem døgnet driver dagene afsted mod efterår mod mørke skyers tunge tætte tavshed sjælen drypper alting driver døgnet drypper gennem dagene en natlig regn en natlig regn skal bære mig afsted igennem denne tales tavse ord der spildes på papiret flyder ud i blæk og bølge

Ingen kommentarer: