lørdag den 23. august 2008

Mens grunden synker

Mørk flade set ovenfra
Set fra neden lys og skygge vekslende
spillende legende kispus med sanser blændede
Jade cinnober citrongul azur

For den som svimler med nakken lagt bagover:
Sale og søjler og kupler
der suser og suser og rasler og flammer og drysser
og tier og tilføjer frostsmag på tungen

Og spirer sprænges og suser mens grunden blødt synker
Grunden som emmer af grøde afgrøde forgængelighed

Amfibiet kvækker og bobler og brister
og daler mod verdener uden erindring
Glimtende svævende guldsmed med skinnende vinger
svinger sig ind i et synsfelt forsvinder i sollys
og okkergult sumpvand hvor kluntede vandkalve danser
en meningsløs dans med en skøjtende løber
så let om sit hjerte at vandfladen vælger at bære hans vægt

Brat bevægelse bryder balancen
minder om rækken af punkter der udgør den linie
som fraskriver slægtskab med evighed sat vertikalt
i den svampede muldjord
hvis trøskelugt hænger ved klæder i kister og kirker

Ingen kommentarer: